Mmmm..... cookies...

21. december 2018

Circle House-model nomineret til pris

Fællestegnestuen GXN, Lendager og Vandkunsten er nomineret til prisen Lille Arne 2019 for deres praktiske demonstration af de cirkulære principper.

Principperne bag Circle House baner vejen for et mere bæredygtigt byggeri, hvor arkitekturens materialer kan skilles ad og genanvendes. At kunne genanvende alle dele af et hus, uden at byggematerialerne bliver ødelagt ved nedtagning, åbner op for et utal af muligheder for fremtidens arkitekter. Med brug af principperne kan op mod 90% af alle brugte materialer genanvendes til høj værdi, og projektet demonstrerer de store ressourcebesparelser der er at vinde, når man tænker genanvendelighed og cirkulært byggeri ind fra starten.
 
Det har Fællestegnestuen vist forskellige bud på i den demonstrator, der er opsat uden for Lejerbos domicil på Gammel Køge Landevej. Projektet er nomineret for ”dets praktiske demonstration af cirkulære principper og en innovationsproces der går på tværs af alle discipliner i byggebranchen”.