Lejerbos handicap- og tilgængelighedspolitik
En af Lejerbos fremmeste opgaver er ”at sikre boliger til alle – svage som stærke grupper.” Derfor vil Lejerbo medvirke til at sikre tilgængelighed for de fysisk handicappede.
Tilgængelighed i boligerne
Lejerbo skal sikre, at tilgængelighedsaspekter indgår i bestyrelsernes beslutningsgrundlag ved nybyg, renoveringer og planlægning af udearealer.
Tilgængelighedsaspekter kan være:
- adgang til at komme rundt i boligen
- adgang til boligens faciliteter
- adgangsveje til boligen
- adgang til fællesfaciliteter.
Tilgængelighed i boligsøgningsprocessen
- Lejerbo skal sikre, at hjemmesiden og andre IT-løsninger er tilgængelige for folk med nedsatte funktionsevner.
- Lejerbo skal sikre, at alle boliger, som er handicapegnede, registreres på eksisterende og kommende portaler og vores hjemmeside.
- Lejerbo skal sikre, at vores boligrådgivere kan give kompetent rådgivning om handicapboliger og andre boliger, der er egnede til handicappede, såsom stuelejligheder.
Tilgængelighed og ansatte
- Handicap- og tilgængelighedspolitikken omfatter også ansatte, der rammes af et handicap. De skal behandles værdigt og professionelt, og Lejerbo skal være opdateret om alle relevante regelsæt på området.
- Lejerbo skal sikre, at hjemmesiden og andre IT-løsninger er tilgængelige for folk med nedsatte funktionsevner.