28. juni 2024
350 nye boliger er godt på vej i Aarhus N
I går blev der afholdt rejsegilde på Olof Palmes Allé 11C i Aarhus N, hvor Østjysk Bolig er i gang med at opføre 50 familieboliger og 300 ungdomsboliger som etagebyggeri.
Boligerne bliver nabo til naturskønne Vestereng. Derudover er der kort afstand til Aarhus C, og der er Letbanestop lige uden for døren.
Afdelingen har fået sit navn, fordi den ligger på den gamle Journalisthøjskolegrund. Af den gamle betonbygning er der nu kun hovedbygningen tilbage. Her har Kulturhus Bunkeren i dag hjemme, og den og dens gode tilbud bliver altså også afdelingens nabo.
Den nye afdeling har haft en lidt hård start på tilværelsen, da den oprindelige entreprenør gik konkurs i 2022. Her var byggeriet cirka halvvejs færdigt. Det stod længe stille, mens man fik lavet genudbud, som Nordstern vandt i 2023, og nu er projektet igen godt på vej. De 350 boliger forventes at stå færdige midt i 2025.
80-års jubilæum
Til rejsegildet i går, hvor en god stor blanding af jakkesæt og overalls var dukket op for at fejre byggeriets stade, var blandt andre Nicolaj Bang, Teknik og Miljø-rådmand i Aarhus Kommune, mødt op for at sige et par ord om byggeriet.
”Selvom det ikke er studieboliger, der er størst efterspørgsel på pt., så er det fortsat vigtigt, at vi opfører gode nye af slagsen,” sagde han blandt andet.
Også Evan Krogh Olesen, næstformand i Østjysk Boligs organisationsbestyrelse var på talerstolen, hvorfra han fortalte lidt om Østjysk Boligs oprindelse – selskabet har 80-års jubilæum i år, og det kan altså fejres med rejsegilde på dets 41. afdeling.
Ud af boksen
Som rådmanden nævnte, så er det ikke ungdomsboliger, der er størst mangel på i Aarhus pt. – i modsætning til for en håndfuld år siden, da projektet blev planlagt. Derfor er Østjysk Bolig også nødt til at tænke lidt ud af boksen allerede nu i forhold til at få udlejet de 300 ungdomsboliger fra næste år.
Pt. er der flere gode ideer på tegnebrættet. Blandt andet kigger man på, om der er mulighed for, at der kan være forskudt indflytning i boligerne, så de ikke alle sammen står klar til lige efter semesterstart i september. Der ses også på, om der kan være mulighed for et samarbejde med nogle af de uddannelsesinstitutioner, der ligger ved siden af afdelingen, og det undersøges, om det kan lade sig gøre at udleje nogle af boligerne møbleret, da det kunne tiltrække udenlandske studerende.