Mmmm..... cookies...

Lejerbos persondatapolitik

LEJERBOS PERSONDATAPOLITIK

1 . INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

1.1
Hos Lejerbo (herefter "vi" eller "vores") vil vi løbende komme til elektronisk/automatisk at behandle forskellige personoplysninger om dig. Vi er derfor forpligtede til at orientere dig om hvilke oplysninger om dig, vi indhenter, registrerer, videregiver eller i øvrigt behandler.

Som udgangspunkt kan du færdes frit på vores hjemmeside uden at afgive personoplysninger. Dog vil du være nødt til at afgive personoplysninger, hvis du opretter en profil eller logger ind på din eksisterende profil.

1.2
Når du benytter vores hjemmeside eller i øvrigt kontakter eller interagerer med os, behandler vi som dataansvarlig forskellige personoplysninger om dig.

1.3
Formålet med behandlingen af dine oplysninger er overordnet set boligadministration.

1.4
I denne persondatapolitik kan du derfor læse om, hvordan vi behandler oplysninger om dig i forbindelse med din brug af www.lejerbo.dk, når du tilmelder dig vores e-mailservice, når du skriver dig på venteliste, når du indgår en lejekontrakt med os, eller når du i øvrigt kontakter os. For alle de neden for nævnte personoplysninger gælder, at de behandles i overensstemmelse med de retningslinjer og rammer, databeskyttelseslovgivningen sætter herfor.

1.5
Du er altid velkommen til at kontakte os på lejerbo@lejerbo.dk (”spørgsmål om persondata” i emnefeltet), hvis du har spørgsmål angående vores behandling af personoplysninger. Se også punkt 7-8 nedenfor, hvor vi beskriver dine rettigheder og har angivet yderligere kontaktoplysninger.

2. COOKIES 

2.1
Vores hjemmeside anvender cookies til at indsamle og behandle oplysninger om vores besøgendes brug af vores hjemmeside og services. Ønsker du at vide mere om vores brug af cookies, kan du læse herom i vores cookiepolitik som du finder under fanen Behandling af persondata.

2.2
Retsgrundlaget for behandlingen af ovennævnte personoplysninger er databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, ifølge hvilken vi kan behandle dine personoplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til en legitim interesse, og dine interesser ikke går forud herfor. Vores legitime interesser er, at vi skal kunne udføre statistik og opretholde funktionaliteten af vores hjemmeside.

2.3
De oplysninger vi behandler i forbindelse med vores anvendelse af cookies, bliver slettet, når cookien bliver slettet fra din enhed. Se mere herom i vores cookiepolitik under Behandling af persondata.

3. MODTAGELSE AF E-MAILS

3.1
Når du skriver dig op på venteliste, modtager du e-mails, der vedrører din opskrivning. Det kan f.eks. være påmindelse om opdatering af din profil, betaling af årligt ventelistegebyr eller anden kunderelateret information.

Hvis du vælger at modtage boligtilbud på e-mail, vil du også modtage e-mails fra Lejerbo, når vi har et boligtilbud til dig. Du kan selv under Min venteliste på Mit Lejerbo sætte din opskrivning i bero, hvis du i en periode ikke ønsker boligtilbud.

Du kan også modtage nyhedsbreve, som er relevante for dig, både når du er boligsøgende, beboer eller beboerdemokrat. Du kan altid vælge nyhedsbreve til og fra på din profil under Mit Lejerbo.

3.2
Retsgrundlaget for ovennævnte behandling er det samtykke, du giver, når du tilmelder dig e-mails fra os. Retsgrundlaget er databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

3.3
Du kan altid tilbagekalde dit samtykke. Dette kan fx ske ved at du henvender dig til os via kontaktoplysningerne angivet i punkt 8.1 nedenfor. Som udgangspunkt behandler vi personoplysningerne indtil du tilbagetrækker dit samtykke/sletter din profil hos os.

4. VENTELISTE

4.1
Hvis du opretter dig på vores venteliste, registrerer vi en række oplysninger om dig. Du kan se mere om vores behandling af dine personoplysninger i vores politik om behandling af personoplysninger i forbindelse med administration af venteliste under Behandling af persondata ifm. venteliste.

5. NÅR DU BLIVER BEBOER I LEJERBO

5.1.
Så snart vi opretter en lejekontrakt til dig, behandler vi personoplysninger om dig. Du kan læse meget mere om vores behandling af dine personoplysninger som beboer under Behandling af beboeres personoplysninger. 

6. HVIS DU BLIVER VALGT IND I ORGANISATIONS- ELLER HOVEDBESTYRELSE

6.1
Hvis du som beboerdemokrat bliver valgt ind i organisations- eller hovedbestyrelsen, vil vi i denne forbindelse skulle behandle flere personoplysninger om dig. Dette kan du læse mere om under Behandling af personoplysninger om organisations- og hovedbestyrelsesmedlemmer.

6.2
Når du en dag fratræder som beboerdemokrat, har vi ligeledes skrevet om dine forpligtigelser i forbindelse med din overdragelse af bestyrelseshvervet her; Når du fratræder som beboerdemokrat. Dette gælder også for afdelingsbestyrelsesmedlemmer.

7. HUSORDENSKLAGER

7.1
Måtte vi modtage husordensklager, som vedrører dig som lejer, kan du læse mere om vores behandling af personoplysninger i denne forbindelse under Behandling af personoplysninger ifm. husordensklager.

8. FAMILIEFERIE I LEJERBO

8.1
Lige så snart du søger om at komme u betragtning til "Familieferie i Lejerbo", vil vi behandle en række oplysninger om dig. Dette kan du læse meget mere om her; Behandling af personoplysninger ifm. familieferie.

9. REKRUTTERING

9.1
Hvis du søger en stilling hos os gennem vores online rekrutteringsplatform, registrerer vi en række oplysninger om dig. Du kan se mere om vores behandling af dine personoplysninger i vores politik om behandling af personoplysninger i rekrutteringsprocessen under Job i Lejerbo.

10. MODTAGERE ELLER KATEGORIER AF MODTAGERE

10.1
Vi videregiver som udgangspunkt ikke dine personoplysninger. Men i det omfang, at vi anvender tredjepartscookies på vores hjemmeside, kan der ske en videregivelse til udbyderen af tredjepartscookien, hvis du har givet samtykke hertil.

11. SÆRLIGT OM SOCIALE MEDIER

11.1
Vi benytter de sociale medier Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn. De sociale medier bruges til at synliggøre Lejerbo og vores aktiviteter. På Facebook målretter vi vores annoncering efter geografi og aldersgruppe. 

11.2
Ved henvendelser via besked-funktionen på Facebook, gør vi opmærksom på, at dette er en usikker kommunikationskanal. Du bør derfor under ingen omstændigheder skrive fortrolige eller følsomme personoplysninger i en besked til os via Facebook. Modtager vi en besked, via Facebook, der indeholder andet end almindelige personoplysninger, vil du få svar om, at vi sletter beskeden og i stedet beder dig sende os en mail. Vi opfordrer til det samme, hvad angår Instagram, Twitter og LinkedIn. Det er langt bedre at kontakte os via e-mail, hvis du vil skrive fortroligt til os eller sende os følsomme personoplysninger.

12. TV-OVERVÅGNING

12.1 
Vi foretager TV-overvågning af en række arealer hos os, hvilket indebærer behandling af personoplysninger. Dette kan du læse meget mere om under Behandling af personoplysninger ifm. TV-overvågning.

13. DINE RETTIGHEDER

13.1
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. 

  • Ret til at se oplysninger (indsigtsret): Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig. 
  • Ret til berigtigelse (rettelse): Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. 
  • Ret til sletning: I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
  • Ret til begrænsning af behandling: Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. 
  • Ret til indsigelse: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
  • Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet): Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

13.2 Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

14. KONTAKTOPLYSNINGER 

14.1 I det omfang du har spørgsmål til ovenstående eller dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen, har du altid mulighed for at kontakte os på: 
Mail: lejerbo@lejerbo.dk (mærk emnefeltet ”Spørgsmål om persondata”) eller på telefon 70 12 13 10 (spørg efter databeskyttelsesrådgiveren)

14.2 Datatilsynet er den myndighed, der i sidste ende kan vurdere, om dine persondata behandles lovligt - fx som led i en klagesag. Datatilsynets kontaktoplysninger er: Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, telefon 3319 3200, dt@datatilsynet.dk. Se også www.datatilsynet.dk/kontakt