Afdelingen på Østerskovvej i Lov, ligger i et naturskønt område, med grønne arealer, udsigt til åbne marker og Lov Østerskov. De er opført i 1991 og består af 38 attraktive familieboliger i et plan fordelt på 2 og 3 rums rækkehuse samt 5 ungdomsboliger.
Lov er en lille landsby ca. 12 km fra Næstved. Afdelingen er beliggende tæt på børnehave og busforbindelser til blandt andet Næstved. Der er ca. 2,5 km til Blangslev og Mogenstrup, hvor der er gode indkøbsmuligheder, sports- og svømmehal, læge og tandlæge samt spisested. Lov er desuden kendt for de populære Kræmmerhaller.
Boligerne er praktisk indrettet, og der er komfur og emhætte samt have og skur til hvert lejemål. Der er gode parkeringsmuligheder og vaskeri i afdelingen, samt et dejligt beboerhus, som beboerne kan leje for et mindre beløb. Varmemesteren er altid behjælpelig med diverse problemer og kan kontaktes i kontortiden. De flittige gårdmænd holder udenoms arealerne i Lov pæne og indbydende.
Der må kun være ét husdyr (hund eller kat) pr. lejemål.
Boligerne opvarmes med naturgas og har gasfyr i hver bolig. Ungdomsboligerne får varme fra gasfyr i fælleshuset.